Indien

2008-08-12T19:50:00.000-07:00

Sidste dag I Delhi og vi er ved at loebe toer for penge, men skulle vist have nok til at komme til lufthavnen.

Vi sov rigtig godt I nattoget efter en oberst fra haeren hoejtideligt havde placeret vores baggage strategisk bedst I forhold til undgaaelse af tyveri. Flink mand bestemt, men ogsaa enormt typisk for indisk hjaelpsomhed. De tager gerne dit problem paa sig og engagerer hele togvognen I det, hvilket for en koelig dansker kan virke lidt anmassende. Men efter 6 uger I indien er det egentlig bare sjovt at se dem mase rundt med vores tasker og til sidst havnede de saamaend ogsaa hvor vi selv foerst havde placeret dem. Men saa kunne hr oberst jo lige faa en chance for at flashe skiltet og raabe af nogle under-indere.

De er nu soede og meget fjollede de indere. Vi har dog stadig ikke vaennet os til at de altid ser ud som om, de lige og helt uventet har faaet en hval I hovedet naar man bestiller noget, selv paa en lidt bedre restaurant. Og det var ikke roed groed med floede, men noget saa simpelt som corn flakes med maelk, som vel at maerke staar paa menuen, vi bestilte. Suk..

I Jaipur var vi inde at se filmen Singh is Kingh I Raj Mandir, asiens stoerste bif fra 70erne. Den var som alt fra det aarti totalt haeslig. Vi kunne ikke forstaa et klap af det hele paa skaermen, men det goer egentlig ikke saa meget for det er virkelig plat og nemt. Strukturen er altid (og det betyder altid) romantisk komedie med staenk af action og sang, masser af sang af slagsen dig og mig og vi to. Det sjoveste er naar helten foerste gang viser sig paa skaermen, saa klapper inderen og hujer, hele salen. Det er saa barnligt og meget charmerende at se deres helt uforbeholdne glaede ved deres filmstjerner. Og humoren: den er saa simple som noget kan vaere. Det er forest og fremmest falden-paa halen og lidt pruthumor. Saadan noget med at falde over en bananskrael og lande I en hoestak er bare tip-top beautiful. Og hvis helten kommer for taet paa en ventilator saa er det bare helt grineren at han lader som om han lige et oejeblik frygtede for sine mandklige koensdele. Og le grand final er naar de faar hinanden. Saa skal der klappes og hvines for alle pengene. Det er bare fint og helt uventet ikke mindst for os danskere. Man kan roligt sige at I biografen faar man et godt indblik I de unges laengsler efter romantik, rigdom og det lette liv med kun smaa familieintriger. Bare en rigtig god og sjov oplevelse.

The Recendency

2008-08-12T04:24:00.000-07:00

Jeg har mudder sproejtet op af begge ben pt - monsoonen efterlader nogle gevaldige brune swimmingpools paa vejen, som man ikke kan undgaa at traede i. Lidt traels, naar vi ikke naar flere bad inden Dk nu!!!!!! Vi rejser nemlig med nattog til Delhi i aften, saa sidste hotel med bruser og vask er vinket farvel til, og vi har praesteret at faa alt vores efterhaanden temelig omfattende habengut ned i vores respektive rygsaekke.
Idag har vi vaert henne og se City Palace, som ogsaa er the recendency for den lokale maharaja og altsaa det sted, hvor min tipoldemor blev gift. Vi tror nok, at vi fandt det helt rigtige sted, hvor det store sorthvid portraet, der haenger hos Granny i Jelling, er taget. Har efterhaaden indtryryk af, at jeg nedstammer fra en ret saa posh familie!
Alt for nu. Kram fra Anna

2008-08-10T22:59:00.000-07:00

Udsigten fra Jama Masjid i Delhi ud over the old city hvor der virkelig er traengsel og knald paa. Her rev en mand fx SkoenAnna i armen fordi han aabenbart var desperat efter at saelge noget eller bare at faa opmaerksomhed. Nogle gange tyr man til simpelthen at ignorere de gode indere. De er virkelig flinke og lidt skoere, men kan bestemt blive for meget naar de vil saelge noget.

2008-08-10T22:51:00.000-07:00

Smuk kvinde i Agra med en bedaarende dut

2008-08-10T22:48:00.000-07:00

Crazy Nature.. Jeg tror, at Gud er pjattet med farver.

2008-08-10T22:45:00.000-07:00

Min soede Jacob beundrer marmorvidunderet.

2008-08-10T22:42:00.000-07:00

Her har vi saa det klassiske billede af Taj Mahal og et lallegladt kaerestepar.

2008-08-10T22:38:00.000-07:00

Bemaerk min kjoler matcher muren om den gamle bydel i Jaipur:)

2008-08-10T22:34:00.000-07:00

ANNA: Saa kom vi endelig op paa en elefant med soede4 dun paa hovedet og rynket hud. Desvaerre har vi ikke billeder af os selv i aktion - vi kunne ikke naa ned og raeklke kameraet til nogen! Det er ved Amber Fort i Jaipur - Amber refererer ikke til rav, men er hindiordet for "hoejde".

den gyldne trekant

2008-08-10T01:40:00.000-07:00

Jacob: Vi befinder os nu i den sidste by i den gyldne trekant: Delhi - Agra- Jaipur. Vi hvade besluttet os for at bo lidt paent i den sidste by dels fordi det kunne vaere sjovt til en afveksling og dels for at lindre de4n tiltagende hjemve. Jeg er ikke sikker paa jeg savner Danmark saa meget som jeg er traet af at leve i en taske og evigt slaas med indere opm priser paa alt fra sodavand til hotelregninger. Det kan vaere traettende hele tiden at skulle det, men jeg maa sige at det er ogsaa begyndt at vaere ret sjovt for nu ved vi hvad tingene skal koste og ogsaa hvordan man goer tingene paa en for alle parter rar maade. Det var meget trigtigt at vente med at koebe taeppe til man havde brugt tid og mange forsoeg paa at laere at blive god til at haggle og ikke mindst se en masse forskellige taepper forskellige steder.

Hotellet vi ankom til i Jaipur efter vi havde koert rundt til 5-6 forskellige (klokken var efterhaanden halv et om natten og SkoenAnna var ved at vaere traet) var meget flot saadan arkitektonisk. De havde forsoegt at efterligne gamle haveli'er. Problemet opstod naeste morgen, da vi fandt ud af at der ikke var lys paa badevaerelset, intet brusehoved, airconditionen var placeret lige ved sengen saa man kunne nemt blive forkoelet og paa deres saakaldte roof-top restaurant kunne de ikke helt finde ud af hvem der var toemrer, elektriker, tjener og kok. Jeg tror det endte med at toemreren tog imod vores bestilling. Vi fik vores mad og gik saa en tur i det fine kvarter. Anna var dog blevet godt olm og jeg synes sgu heller ikke det var i orden til prisen (1000 rupees, som er sindssygt mange penge i indien. Det er ca 110 kr.). Saa vi tog paa hoteljagt igen og endte med at faa naesten det dobbelte i standard til samme penge. VARMT VAND!!! WAUW og en pool lige ved doeren (det er dog hoejest tvivlsomt om vandet er blevet skiftet siden englaenderne forlod landet og flagermus synes det er fedt at joine de badende ved en 20-tiden om aftenen.) Vores aircondition savler ogsaa lidt til gengaeld er der kun et taeppe om natten og vandet i lokummet er blaaet, men ellers tip-top beautiful! Ej, vi har det sgu godt.

Efter det nyfundne hotel tog vi paa sightseeing med en tuc-tuc ( det er i oevrigt helt umuligt ikke at ende med at hyre saadan en for en dag, dels er det billigt ca 30 kr og dels er det slet ikke saa tosset. man kommer rundt nemt og hurtigt, tuc tuc-manden (i jaipur hedder han Muhammed) ved hvad vi vil se og goer det generelt godt for vi skal jo betale ham for den kvalitet han yder). Han kunne vist godt maerke vi havde vaeret i indien et stykke tid. Vi gad ikke engang stige ud af vognene for at tage billeder med mindre vi partout skulle et eller andet som at gaa op til monkey palace, hvilket vi gjorde med stor fornoejelse. Det var faktisk ret sjovt med de kaere aber. Saerligt godt var det hvis manj kunne faa dem til at tage mad af ens haand, saa fik man lige lidt magisk naerkontakt med dyert. I det aben raekker ud efter maden kigger den en i oejnene for ligesom at aflaese stemningen. Som om man kan kommunikere paa frygtens niveau og ikke hoejere. Udsigten over Jaipur var i9kke noget saerligt, saa vi slentrede ned igen.

Det der med at uploade billeder er noget moeg, saa det maa undvaeres.

Jeg haaber i alle har det rigtig godt i DK.

Taeppe og bryllupsfest i Jaipur

2008-08-10T01:38:00.000-07:00

Jaipur er vores sidste ophold, inden vi skal hjem paa onsdag. Vi er ved at vaere tursitmaettede, saa vi slapper af og goer tingene i vores eget tempo. Igaar blev vi dog alligevel koert rundt i en lille tuc-tuc af en mand, der hedder Muhammad. Det var en hyggelig dag – vi fordrede soede smaa aber ved soltemplet og Jacob fik lov at styre tuc/tuc’en lidt. Sidst paa eftermiddagen fik vi koebt en rigtigt taeppe! Det er sa smukt – virkelig godt haandvaerk af haandknyttet kameluld i varme rustagtige nuancer farvet af bl.a. braendt chili. Aegte rajantani og kan I foelge rygterne holder det min. 300-400 aar... Det var svaert at vaelge og svaert at vaere sikker pa, at vi ikke blev snydt. Men vi havde begge en god foelelse med dette sted, og vi saa, hvordan taepperne blev lavet. Vores taeppe er designet af saelgerens far og havde taget 4 mdr for en mand at lave ‘a 8 timer hver dag. Bagefter fik vi laekker thali (et rustfrit staalfad med smaa skaaele af forskellige indiske retter som f.eks. groensgascurry, paneer (en slags hytteost), curd (ymer/agtig dressing), dahl (roede linser og loeg), ris og chapatti (flade hvedebroed). Efter aftensmaden inviterede vores chafoer Muhammed os med til et typisk indisk kaempebryllup. Dert var en skaeg oplevelse, da vi foest havde lagt vores danske “vi-kan-da-ikke-komme-til-et-bryllup-uden-gave-og-uden-invitation-attitude” vaek. I Indien er det “the more the merrier”, som gaelder. Saa da vi dukkede op til kaempebrylluppet i form af en stor lagerhald proppet med plasticcampingstole, blinkende neonlys, samosas og skrigfarver, blev vi hurtigt festens centrum og fik hilst paa saa mange mennesker, at vi foelte os som to rockstjerner i Hornslet. Brudgommen var ung men meget stolt ifoert et hvid viscosejakkesaet og en orange polyesterskjorte med lange 70’er flipper. Bruden sad med ryggen til salen omgivert af veninder indhyllet i en pink sari, hennamoenstre og falske tunge guldsmykker, der virkede til at tynge hende helt ned i gulvet, hvor hendes blik var faestnet enten pga. generthed eller fordi, det maaske er en del af spillet.
Der er imidertid ikke meget at sige til, naar de indiske brude er lidt betuttede. Typisk har brylluppet vaeret arrangeret og aftalt mange aar, og nar hun saa skal moede manden for foerste gang, er det til en fest med over 500 fremmede mennekser ofte i en helt fremmed by, hvor det er meningen hun skal spaendere resten af sit liv i en lille lejlighed med mandens oevrige familie (dvs foraeldre, bedsteforlaedre og ugifte soeskende). Vores egen chaffoer fortalte, at han selv blev gift som 8-arig, og at hans kone nu bor paa et lille vaerelse sammen med ham. Man kan som dansk kvinde naesten ikke forestille sig en saadan tilvaerelse. I hvert fald er det svaert for mig at forestille mig et saadan liv uden at forbinde det med ensomhed og afsavn.. Men saadan tror jeg ikke de fleste indere har det, fordi kollektivet og rollen som aegtehustru og mor lader til at vaegtes som det ubetinget afgoerende, det, der har betydning i livet. Saa hvis man ser indiske bryllupper ud fra disse livsvaerdier, kan man sige, at bruden bare for fordoblet sine tilhoersforhold og opnaar betydning og anerkendelse i form af sin civiltilstand. Paa den made kan man ogsaa sige, at vores tilstedevarelse ved bryluppet bare var en aere og var med til at goere festen mere uforglemmelig og speciel for parret og de andre gaester. To more guests!! WuhuJ

Taj Mahal og rickshaws

2008-08-07T08:23:00.000-07:00

Anna: Idag var dagen hvor vi fik Taj Mahal at se. Her kan man virkelig tale om objektiv skoenhed til fingerspidserne, og man kan godt forstaa, hvordan inderen kan tillade sig at presse turistcitronen og forlange 750 ruppies for at komme ind (naesten 100 kr). Til gengaeld fik vi en flaske gratis vand, hvide sutter til skoene og blev kropsvisiteret!!! Jeg uploader ingen billeder af taj idag - dels fordi kameratet ikke er ved haanden ligenu, men ogsaa fordi det er umuligt at indfange hvor smukt det er. Creme de la creme - hvid ren marmor med indlagte sten af f.eks. lapiz lazuli og jade i smukke detaljerede moenstre. En kaempebygning med den blaa himmel som baggrund. Naermest overnaturligt.
I eftermiddags saa vi Agra fort, som ogsaa er en fryd for oejet, selvom der ikke er noget, der kan maale sig md taj. Og saa havde vi en skaeg eftermidddag, da vi sprang paa to rickshaws og byttede plads med chaffoeren! Det var sjovt at bytte lidt rundt paa rollerne, hvilket vi ogsaa kunne maerke den oevrige trafik syntes!! Det var ellers nogle hyggelige chaffoeer - de praestenterede sig som far og soen, men enten var det ikke rigtigt, eller ogsaa er de bare meget hurtlige til at faa boern i Indien - fadere sagde nemlig, at han var 62 og soennen 52!!. Det kan selvfoelig ogsaa vaere faderen havde komplekser og har vaeret 62 de siste 10 aar!? Men whatever. Saadan noget skal man ikke giove sig til at spekuere paa i Indien. Det virker til at den gode historie altid vaegtes tungere end sandheden. Som den lillebitte "far"-chaffoer sagde : No hurry, no worry, chicken curry". I morgen eftermiddag tager vi toget til Jaipur den sidste tid, inden vi skal hjem til DK igen. Vi begynder at savne derhjemme og glaeder os meget til at se familie, Liva og Nete og venner.

muhammedkrise i Nizamuddin

2008-08-06T08:51:00.000-07:00

Saa skete det endelig! Muslimerne ved Nizamuddins grav spurgte efter lang tids snak frem og tilbage om forskellen paa sufi, sunni og shia om ikke DK var meget anti-muslimsk. Og saa koerte den i lang tid. Jeg er faktisk ikke sikker paa at de gode folk overhovedet kan forstaa fri presse og den slags for den slags GOER man bare ikke i deres hoveder. Grunden til at man skulle faa lyst til at goere det, altsaa provokation fattede de vist overhovedet ikke, for man banker da heller ikke hovedet ind i en vaeg, vel? Derfor tror jeg heller ikke de forstod min forklaring, at det skyldes uvidenhed (og lyst til at provokere paa baggrund af en reel tiltagende angst for islamkritik, men lad nu det ligge til den hjemlige andedam, man er vel diplomat). Det gik der lang tid med at forklare de kloge hoveder. Sjovt nok bad de os ikke at identificere terrorister med alle muslimer. Det var de vist traette af. Og vi bad dem lade vaere med at sige danskernes tegning. Det var jo trods alt kun en privat avis. Evne til at nuancere maa vaere det lykkelige diplomatis kardinaldyd.

Der var forskellige folk omkring os. Bla en apoteker, som kunne fremragende engelsk og en islamlaerd mand, de andre tydeligvis havde meget respekt, han havde ogssa et meget flot skaeg til at spille rollen godt med.

De gik til boen og apotekeren kom tilbage og saa fik jeg en ide til at forklare ham „muhammedkrisen“. Under boennen havde jeg strkat min fod ud , da jeg havde ondt i mine ben af at sidde i skraedderstilling paa det haarde marmor. Hurtigt havde 2 drenge fortalt mig at man ikke maa vise fodsaal til det hellighe skrin, som jo var foran mig ca 5 m vaek. Det var noget den gode apoteker kunne forstaa. Jeg havde fornaermet Nizamuddin og muligvis stoedt de 2 drenge (typisk er teenagedrengene mest opsatte paa at fortaelle en hvad man skal og ikke skal ved muslimske helligdomme. Den gamle krigerreligion synes at have et tag paa de unge mange slumpne kirker i DK maa unde dem.). Men jeg havde ikke villet det. Det var udtryk for uvidenhed om saeder og skikke. Simpelthen. Jaja Per Stig skylder sgu en pils efter den omgang. Meget spaendende men ogsaa hasardt at jonglere de kloge hoveder i saa mange timer.

Ps. Jeg passser godt paa min kaereste og nu skal vi hjem og sove for vi skal meget tidligt op og se solens foerste ulideligt varme straaler oplyse “The Taj”

Back to Delhi

2008-08-05T05:25:00.000-07:00

Varmen klister ind til kroppen - jeg havde naesten glemt hvordan temperaturen aander dig i tungt i ansigtet her i Delhi. ligesom jeg havde glemt hvor skingert en tuc-tuc dytter eller hvor hoejt rickshawmaend kan raabe! Vi landede med indenrigsfly fra Leh i morges og fik os for en gangs skyld inlogeret os paa et rigtig luxuxhotel med rene haandklaeder, der lugter af vaskepulver, pletfrie lagner og aircondition. Det er nu meget rart - men i morgen tager vi videre til Agra, saa det ert kun for en enkelt nat. Det er lidt synd for Jacob - jeg er nemlig kommet i behandling for parasitter i maven, sa jeg har konstant kvalme og er temmelig weak...:( En ikke saa energisk rejsepartner.. Men det skal nok snart blive ok.
Trods smaa dyr i maven og en alt for tidlige start paa dagen (vi skulle op 4.45) har vi baade set Jama Majid og Nistrat Nudins grav idag. Vildt smuk og storslaaet og sa praetederede vi tilmed at finde lokaliterne helt selv uden at blive shanghajet af en falsk taxachaffoer! Noget af en oplevelse at ga gennem de smalle bazargader i Old Delhi. Detg var som jeg forestiller m,ig tusind og 'en nats eventyr! Koer, frityremad, saelgere, richshwas, skinger musik, gamle maend, der drikker te, radne frugter og spedalkse i en stoer paerevaelling. Skaremmende og fantastisk. Puh ha. Om lidt skal vi finde lidt at spise og saa skal vi se, om vi kan opspore noget smuk sufi-musik i naerheden af Nistrats grav. Kram fra Anna

Krejleri

2008-08-02T06:07:00.000-07:00

Jacob:vi er nok de daarligste turister I Leh. I stedet for at trekke, tusser vi lidt rundt og kigger paa tingene og foeler os lidt syge. Anna nok mere end mig. Men det skal ikke vaere nogen hemmelighged at efter en maaneds succesfuld undvigen har de indiske koekkener ramt mig og jeg kastede op den anden dag men har det fint nu igen.

Vi forsoegte I dag at komme op til et temple og det gik fint. Vi kom til en restaurant og skulle saa gaa det sidste stykke op, da jeg fik svimmelhed og ondt I knolden. No thanks, no pain for me! Jeg tror ogsaa det er fordi jeg er saa glad for Anna at jeg ikke er motiveret saerlig meget for at komme op og se udsigter, jeg har det jo saa dejligt I forvejen.

I gaar da Anna laa og splattede satte jeg project sjal I gang. Det tog lang tid at soege paa nettet for at finde ud af hvordan man kan vide at det man koeber er ordentligt og hvad det ca skulle koste. Efter en opringning til min mor, som ved alt om Rusland, jord og planter, religion, litteratur, historie, boerneopdragelse, alt fra gamle dage og ikke mindst uld, var jeg klar til at gaa I koedet paa inderen.

Der er Kashmir, pashmina og shahtoosh. Det foerste er rimeligt almindeligt, pashmina kommer fra dyrets (hvilket har jeg glemt, en eller anden form for ged med horn vist nok) hals og underside. Shahtoosh er saa dyrt at ingen handler med det. Det koster vist ca 50000 kr for et sjal I det materiale.

Naa, men rustet med en lighter (uld braender jo ikke saa nemt og da lugter det af haar) gik jeg som sagt lidt rundt I forskellige forretninger. Det var ikke alle steder de blev lige begejstret for at se mig svinge lighteren kaekt ud af lommen og spoerge om jeg maatte saette ild til det stof paa disken, der efter sigende skulle vaere uld. De numser forsoegte at saelge mig “water pashmina” flere steder som I virkeligheden er viscose. Det braender nemlig og lugter helt anderledes. Jeg fik selvfoelgelig ikke lov at faa en lille flig af stoffet til lighteren og ret hurtigt skred jeg fra de forretninger, der tilboed “water pashmina”.

Til sidst fandt jeg en mindre forretning med en rimelig startpris og fik vist vadet ind midt I saelgerens boen. Han laa paa knae og sad med sin lille Koran I haanden og vippede frem og tilbage. Straks fik han dog afbrudt og begyndte sin karakteristiske indiske saelgerdans. Ret hurtigt fik jeg hevet min lighter frem og da han ikke fortrak en mine, da jeg spurgte om jeg maatte saette fut I et lille stykke afrevet pashmina, fik jeg en ok foelelse omkring stedet og satte mig ned og lod ham finde alle mulige sjal frem.

Lang, lang, lang tid gik der for jeg havde besluttet mig for at teste om man virkelig kunne maerke forskel paa forskellige typer af uld og tilsidst synes jeg at hvis han sagde noget var godt kunne jeg ogsaa selv maerke det. Derudover lykkedes det ogsaa at bestemme prisen foer han sagde det udfra om jeg selv kunne maerke om det var fint ellr ej. Jeg synes jeg fandt et system I galskaben og fandt saa 4 stk sjal jeg synes var noget ved. Efter en lighter og lugte proeve kunne “the Haggling” gaa I gang…

Jeg havde tidligere set hvordan man rigtig faar prisen ned. Det var I Manali, hvor en hel israelsk (jeg er ked af det men man er altsaa ikke I tvivl) familie havde naermest belejret en travelagents kontor og blevet og blevet ved og blevet ved og blevet ved med at insistere paa en bedre pris og det var tydeligt at see at inderne var overmandet her..

Naa metoden var simpelthen at insistere paa at ville have tingene til en bestemt pris og blive ved med at vaere uforskammet, men heller ikke gaa sin vej selvom der blev sagt nej. Det gjorde jeg ssa (forsoegte I hvert fald) indtil chefen kom og mente han ikke ville have raad til mad, hvis turister kom og ikke ville give merte for varerne. Jeg sad I en stol og tre indere talte til mig om jeg dog ikke kunne forstaa at det bare ikke gik. Jeg smilede blot til chefen og klappede ham paa hans noget tykke mave. Saa skete der noget endelig. Det udloeste at de vel blev tilstraekkeligt traette af mig til at indgaa en handel. Det var fandme fedt! Selvfoelgelig blev jeg snydt, men men men saa laenge stofferne er aegte er det fint med mig og det var en rigtig sjov oplevelse. “water pashmina” min bare roev.

Alle 4 sjal blev lighter-tjekket inden endelig koebsaftale. Saa nu haaber jeg det er ordentlige sager.

Haaber i alle har det godt hjemme I Danmark, som jeg begynder at savne. Saerligt kold, frisk maelk og danske agurker mums. Det savner jeg.

Og selvfoelgelig mine to elskede doetre, Liva og Nete. Dem savner jeg allermest!

Leh - oh veh.....

2008-08-02T05:34:00.000-07:00

Keare allesammen - jeg kan godt se, at vi er lige ved at falde af paa den i forhold til vores blogindlaeg.. Dette skyldes til dels at hoejderne er lidt haarde ved os og vi er ret udmattede og foeler os syge med kvalme, aandedratesbesvare og mavesmerter. Vi troester os dog med at det maa betyde, at vi er god form med store lunger, der har brug for meget oxygen. Saa vores ynkelige korpi har sat en stopper for hvor mange eventyrlige treks, vi har kunnet give os i kast med. Tilgengaeld bruger vi meget tid paa at beundre himalayabjergene fra hyggelige roof-top-cafeer og se hinanden dybt i oejnene.. (Han er ret saa soed og dejlig, ham Jacob). MEN der sker dog ogsaa lidt action.. Vi bevaeger os prustende rundt i de stejle gader, gaar til yoga og har saamaend ogsaa fundet et tip top serioest ayovedisk massagekursus. Det er ret spaendende. Det er kun os to, og saa en anden dansker, Niels, som vi har moedt. Vi skiftes til at vaere forsoegskanin og for stenhaard krititik af vores maestro. Vi overvejer at koebe en massagebriks, naar vi kommer hjem - saa kan vi aabne vores egen lille biks, som skal hedde " The Wobbeling Head". (Og ja,jeg ved godt, at jeg ikke er konsekvent i forhold til hvordan man skriver "wobbeling" - det har min retstavningsnoerd til kaereste nemlig informeret mig om - men det er altsaa bare fordi, jeg ikke ved, hvordan man staver det:))

2008-07-29T05:05:00.001-07:00

Det hoejeste pas vi koerte igennem - ca 5500 meter.. Som det ses har Jacob det ikke saa godt trods den ellers saa muntre hat..

2008-07-29T05:02:00.000-07:00

Her er lidt af det vi saa paa vej hertil.

HIMALAYA!!

2008-07-29T04:49:00.000-07:00

Det var en haard og meget oplevelsesrig tur gennem Himalayas bjerge til Leh. Vi overnattede I Sarchu.

Lige nu er vi begge meget traette og har ondt I hovedet pga hoejden og den tynde luft. Leh ligger I 3500 meters hoejde. Undervejs koerte vi gennem verdens naesthoejeste pas, Taklang La, som er ca 5300 meter hoejt.

Det hele startede meget fint med en rolig tur op I bjergene fra Manali. Eneste lidt kedelige var at den 3. person I jeepen udover den tibetanske chauffoer med haengeroevsbukser og badass-attitude var en israelsk kampsoldat, Ziew. Kun 10 dage havde han vaeret vaek fra haeren, som han havde vaereet I I forskellige funktioner I 5 aar, siden han var 18.

Bla havde han vaeret I libanon og skyde folk med tank, vaeret vagt ved et elektricitetsvaerk og saa havde han ogsaa vaeret almindelig fodtusse med maskinpistol og det hele. Alt I alt en faamaelt mand, der helst omgikkes israelere. Eneste kontakt han tog til mig uden min henvendelse var naar han skulle skide. Han havde nemlig daarlig mave. Saa aged han ud I luften: I am going to explode. Hvirefter han luntede ud I bilen efter toiletpapir og forsvandt ud I buskene ved vejene eller om bag nogle sten. Jeg proevede at spoerge ham om ikke han synes det var haardt at skyde efter folk I en tank. Han svarede uden at fortraekke en mine: Enemy of Israel, enemy of me. Naa, ja ok saa. Senere fik jeg udtalt min stoette til Obama og spurgte om ikke det nu var tid til forhandling frem for bomber. Svaret kom prompte: what do you know, you are European. Endnu en mur. Jeg besluttede herefter at droppe den slags snak og saa gik det straks bedre. Jeg kunne egentlig godt lide ham, han kunne jo ikke goere for at han var blevet hjernevasket og han udtrykte da ogsaa klart at han skulle ud I verden et haldt aar for at klare hovedet efter militaeret. Meget spaendende menneske, som I oevrigt gav os nogle penge til mad uden et sekunds toeven, da vi havde glemt at faa haevet.

Vi saa en film I Mcloed Ganj om Dalai Lama. Han blev bla spurgt hvad buddhisme kunne bidrage med til palaestina-isreal konflikten. Han taenkte sig laenge om hvad han ikke havde gjort til de andre spoergsmaal. Saa startede han paa en lidt klicheagtig saetning om det fredelige sing og bla bla bla.. den kortede han dog af og grinede saa stort og sagde at det bedste lige nu ville vaere at holde en stor fest og komme I godt humoer og saa snakke. Klog mand.

Tilbage til bjergene: Jeg gider ikke forsoege at beskrive bjergene eller stjernene om natten. Det var bare helt fantastisk og jeg haaber engang at komme tilbage. Opholdet I sacchu var I telt saa der fik vi lige proevet lidt udendoersliv ogsaa. Turen var en meget stor oplevelse jeg aldrig tror jeg glemmer. Det tror jeg faktisk ikke.

Anna fik roert ved rigitg sne I bjergene. Paa det tidspunkt havde jeg det for daarligt til bare at raekke haanden ud af vinduet paa jeepen, som var det der kraevedes. OEV!! Men vi var lige koert over det naesthoejeste pas I verden, saa jeg var ramt af mountain sickness (kvalme og meget kraftig hovedpine pga for tynd luft).

Da vi kom op paa toppen sprang jeg ud af jeepen og tog billeder og synes det var bare herligt. Efter ca 2 min fik jeg et opkald fra min krop om at nu var jeg vist et lidt uheldigt sted fir den fik ikke helt ilt nok saa jeg fik sendt en hovedpine siom tak. Kroppen ringede af for I det naeste at ringe mig op og sige at jeg faktisk skulle se at komme ned fra det bjerg. Lidt efter kom naeste opkald: NU!! KAMMERAT, DER BLEV SGAT NU!! Uf for en gang hovedpine og kvalme og almindelig droenutilpashed der skyllede ind over mig. Tidligere var vi koert over et pas I 5060 meters hoejde og det var sgu ok, men nu sagde kroppen stop. Derfra havde jeg det ad helvede til. Det gjorde det heller ikke bedre at vejen var forfaerdelig. Den snoede sig og jeepen sprang rundt paa vejen over stok og sten. Men jeg var sgu aldrig bange for at falde ned selvom det I saa fald havde vaeret farvel og gutbaj. Chauffoeren var en lille tibetaner, der kun morede sig naar det rigtig gyngede og saa overhalede han en lastbil paa et tidspunkt med 70 km/t et sted hvor jeg vil skyde det gik 200 m lige ned eller mere. Mums. Han kunne sit kram, ingen tvivl om det. Nogle steder var det ogsaa saa smalt at hvis jeg aabnede doeren ville jeg kunne traede lige ud I den blaa luft. Fantastisk var det og fantastisk var det at komme frem og kunne ligge sig paa ryggen I en seng der ikke hoppede et par meter I vejret.

2008-07-26T05:32:00.000-07:00

Hos vores travel agent kunneman saamaend ogsa gaa til kunsten at rappe dvs snakke til rytmisk musik bom bom.. Eller maaske er der lidt underloedige toner i det hele. Kunne det taenkes at inderen havde noget fraekt og ubehageligt i tankerne.. Sexy time!!

2008-07-26T05:27:00.000-07:00

Fredelige og fjollede folk paa vej hjem fra en gang varm luft. Anna ser lidt mere skuffet ud end herren til hoejre i billedet, som tager det hele sadan lidt naa!-agtigt og morer sig over den boevede musik inderen ved rattet havde valgt at servere for sine udenlandske honoratiores

2008-07-26T05:24:00.000-07:00

Endnu en herlig arbejdshest. Som det tydeligt ses paa det store bagstel er maskinen ikke til leg, som i DK men til transport. Maerket er i oevrigt Royal Enfield. Simpelt, men holdbart.

2008-07-26T05:22:00.000-07:00

Paa vej op til det her tempel maatte Skoenanna springe for livet for ikke at blive spist af Angora-kaniner. Fnis. Senere proevede hun at komme op paa en Yak-okse, men droppede det da kun boern stod i koen

2008-07-26T05:20:00.000-07:00

"Welcome to the jungle" eller som der stod et andet sted paa en sten: "forests is the link between heaven and earth". Skoven i Manali er tivertifald ret fe

2008-07-26T05:18:00.000-07:00

Her har vi et billede fra vores fantastiske ballontur.. wauw..

2008-07-26T05:13:00.000-07:00

I Manali koerer man(d) paa motorcykel, hvis man skal noget sted hen. Den larmer, lugter og er sikkert ubehagelig at sidde paa, men for satan da den er sej og giver et fantastisk langstrakt broel fra sig naar den adraet bevaeger sig op i de smalle gader. Simpelthen herligt!

Ballontur paa "hinglish"

2008-07-25T21:54:00.000-07:00

Anna: Loerdag morgen: Er lige hjemvendt fra en idyllisk morgenmadsudflugt til et vandfald med bananer og friskbagt broed. Nu sidder vi dog paa en lidt mindre idyllisk internetcafe og forsoeger at opspore vores dyrt betalte flybilleter fra Leh til Delhi, som er forsvundet ud i cyberspace. Aah altsaa teknik. Ja, far Svend, vi har godt nok ogsaa vores boevl med det. Maaske findes der et pc-monster paa same made som det velkendte Sokkemonster, som bor hjemme hos mig paa Niels Juels Gade? Et monster, som bare altid er sultent.J

Ja, som Jacob skriver snoed inderen os igen igaar.. Men vi fik da en lidt sjov oplevelse alligevel… Jeg har altid haft en droem om at komme op I en luftballon, og da vi igaar sa en reklame for “hot balling”(!), saa blev jeg helt vild i varmen og hev Jacob I aermet. Vi fik bestilt og betalt og den kaere inder fortalte mig med sin wobeling head, at turen varede 15 minutter, og at vi i hvert fald kom 6-7 km op I luften…(!!) Jacob hviskede paa det tidspunkt til mig, at det da vidst ikke kunne passé – vi skulle jo noedig have et fly i hovedet! Hae hae – inderen er glad for overdrivelser. En kende mere bekymret blev vi, da vi ydermere fik at vide, at stedet, hvorfra vi skulle “hot balle” hed Bhang (bang!!!). Ha ha.. Jeg spurgte, om manden, der skulle styre ballonen havde proevet det foer. Til dette svarerede inderen:
“- Oh no problem, madam. No problem. He is ex-friend”.
“- Ex-friend? What do you mean?” spurgte jeg ham saa
“- Yes yes”. (wobberling head). “Very ex-friend”.
“- I’m sorry, sir, but I still don’t understand..”
“- Yes, madam, no worry. He is god. Many times hot balls.”
“Ah! Yo mean, he is very experienced!” sagde jeg
“-Yes.. Ex-friend”.
Stadig uafklarede i forhold til om vores ballonmand var erfaren eller en af rejseagentens aerkefjender, afleverede vi vorews kvittering til en flok meget serioese indere, der sad I roede plasticcampingstole og studerede vores kvittering for arrangemenetet. Vi kom op i ballonen og foelte os godt nok lidt til grin, da ballonen efter 100 meter hang stille, og vi opdagede, at den var bundet fast til jorden med et reb! Efter ca 2 minutter kom vi ned igen.. Men ja ja. Saa havde vi stof til et sjovt blogindlaeg.. I morgen tager vi til Leh med jeep. Vi goer en tur ud af det og overnatter undervejs I en lille by, der hedder Sacchu.
Knus fra Anna

Manali

2008-07-25T09:53:00.000-07:00

Manali er en lidt spoejs indisk by. Den ligger i en bjergdal og er en slags forpost for folk der skal trekke i bjergene eller videre op til andre mere fjerntliggende byer oppe i de "rigtige" himalaya-bjerge. Og ja, saa er der uhyggeligt mange israelere/joeder (hvad nu end er mest rammende og bla bla bla med alt det fis). Der er i hvert fald skilte paa hebraisk og alle restauranter serverer israelsk mad, hvilket faktisk er ret laekkert for det er meget anderledes end indisk. som jeg vist nok ikke kan lide. Jeg har faaet for meget af det, tror jeg. Her er rigtig hyggeligt og fredeligt.

Igaar fik vi frisk oerred fra Himalaya! Mums! Det var soerme godt og billigt. Saadan et festmaaltid med oel (som er meget dyrt), vand, sodavand og dessert loeber op i ca 100 dk kroner. Som regel spiser vi dog egentlig ikke for mere end 10-20 kr. pr maaltid. Noget andet som er helt fantastisk er den friskpressede aeblejuice der kan koebes overalt.

Den gode inder tog lidt roeven paa os i dag paa sin egen charmerende maade. Vi fandt saadan et sted hvor man kunne komme op i en varmluftsballon. Det var saamaend ogsaa fint nok. Det viste sig bare at lortet floej ca. 30-40 m hoejest op i luften og saa ned igen. Der stod vi med lange naeser og troede vi skulle flyve lidt rundt i dalen. Nej, det skulle vi ikke. Det var maaske meget godt for stedet ballon steg til vejrs fra hed Bangh!!

2008-07-23T03:15:00.000-07:00

Anna ved et vandfald i Mcloed Ganj.

2008-07-23T03:13:00.000-07:00

Det her er fra Beatlernes Ashram i Rishikesh. 7 aar efter har junglen taget godt tilbage, hvad den engang gav.

2008-07-23T03:12:00.000-07:00

Her ser vi skoenAnna nyde udsigten fra hotelvaerelset i Mcloed Ganj.

2008-07-23T03:10:00.000-07:00

Ups. HEr kommer lige et gammelt billede igen. Jeg kan ikke se hvad den uploader.. oev. Saa det er skud i blinde..

2008-07-23T03:08:00.000-07:00

Dette billede er fra togstationen i Ambala. Vi ventede paa et tog til Kalka, hvorfra toget til Shimla gik dagen efter.

2008-07-23T03:07:00.002-07:00

Et flot vandfasld ved Mcloed Ganj.

2008-07-23T03:07:00.001-07:00

Her er udsigten fra vores vaerelse i Mcloed Ganj, hvor den glade panda aka Dalai Lama ikke lige havde tid til at se os. Han var vist i USA for at skrabe moneter sammen..

2008-07-23T03:05:00.000-07:00

Indisk raadenskab set med danske oejne: kvinder og boern i gang med det haarde arbejde fordi de er billigere end maend. Oev det kan sgu vaere ret haardt med alle de tiggere. Saa maa man bare taenke paa at jo mere vi turister sproejter om os med penge jo gunstigere og opportunt klima skaber vi for de kaere indere.. Ellers kan det vaere svaert at vove sig udenfor hotellet.

2008-07-22T06:34:00.000-07:00

Tibetanske bedeflag haenger overalt i hojderne. Det hedder en "regnhest" og hver farve repraenterer et element. Roed er ild, hvid er sky, blaa er himmel, groen er natur og gul er sol og kunst.

Samtaler med eksiltibetanere

2008-07-22T05:55:00.000-07:00

Tredje gang er lykkens gang. Computere er simpelthen saa dumme i Indien!!!! Jeg har skrevet 2 superlange indlaeg, som hver gang er blevet slettet, fordi computeren gfik i sort midt i dte hele. Oev. Men jeg proever som sagt igen.

Dharamsala kan siges at vare en smule udvandet og har udviklet sig fra at vare en spirtuel tibertansk eksilby til et backpackermekka fuld af glitter og disney-overflade. Men her er ogsaa dejligt og meget anderledes i forholdn til hvad vi foer har op;levet. Som et helt andet land med en anden metalitet, anden mad, andet klima.. I et forsog paa at komme ned under det opverfladiske backpackermekka har vi meldt os som frivilige samtalepartnere for unge eksiltibetanere, der germe vil laere engelsk. Det er virkelig kulturudveksling saa det batter og giver meget - ogsaa for os. Igaar talte jeg f.eks. med en tibetanks munk om Dalai Lama, og om, hvad der sker naar Dalai Lama den 14. doer. Som nogen maaaske ved, er den unge "vicelama" taget tiul fange af kineserne, hvilket betyder, at han ikke kan udpege, hvor Dalai Lama bliver genfoedt naeste gang. Det er et stort problem.
Idsag taltre jeg med en 20-aarig pige, som fortalte mig den barske historie om, hvbordan hun som 14 aarig flygtede over bjergene fra Tibet til Inden med 9 andre jaevnaldrende. Turen togh 23 dage, og allerede efter 5 fage, var de sluppet op for mad. Om dagen maate de gemme sig for ikke at blive opdaget, saa kun om natten kunne de vandre. "en af hendes veninder doede af s7ult, en anden doede, fordi hun braekkede benet oig ikke kunne gaar videre. Pigen fortalte mig, at hun nu har faaet en oejensygdom pga. den hvide sne. Idag har hun meget svaert ved at se. Hitorien fortalte hun saa naturligt, saa afslappet og overhovedet ikke bittert. Meget beundringsvaerdigt. Og meget buddhistisk, tror jeg ogsaa. jeg laeser en bog af Dalai Lama pt, hvor der staar at tilgivelse og forsoning er faenomener, som man boer tage til sig ogsaa for egen skyld. For ens sindsro.

Generelt har Jacob og jeg talt om forholdet mellem fattigdom og lykke. I Dharamsala er der flere tiggere end vi foer har set, og det er jo bestemt ikke rart eller lykkeligt paa nogen maade. Men fattigdom i betydningen at tilhoere en lav klaste og athave tildagen og vejen, udelukker ikke at man kan vare glad og tilfreds. Maasske tvaertimod? Faerre ejendele, faerre bekymringer? Jeg genkender det fra den lille landsby jeg boede i i Guatem,ala. Aldrig har jeg varet omgivet af saa mange smil, saa megen joken og latter. Hverken Jacob og jeg vil paa nogenmaade forsvare det rigide sociale hiraki i Indien, men omvendt maa man ogsaa sige, at den komplimentaere modsaetning til det - den amerikanske droem,- bestemt heller ikke goer folk lykkelige. Forventningen og troen paa, at alle er foedt lige og har lige forudsaetninger for at kravle op i samfundet kan maaske ogsaa vare et krav, en stressfaktor, som man som fattig inder er fritaget for?

I morgen aften tager vi til Manali. Haaber alt er vel i DK.

2008-07-19T21:08:00.000-07:00

Jacob:
I gaar ankom vi til Macloed Ganj, hvor den gode Dalai Lama bor. Det er en lille forstad til Dharamsala. Byen ligger I 1700 meters hoejde, saa den er naesten ligesaa koelig som Shimla, der laa I 2200 meters hoejde. Her er der ikke mange rige indere, der skal op I bjergene for at blive koelet af fra Delhis sataniske hede, forurening og larm. Til gengaeld er der soede eksil-tibetanere, backpackere, rigtig havregroed og friskpresset aeblejuice fra Himalaya. Det er bare skoent. Busturen fra Shimla til Dharamsala og videre til Macleod Ganj er I oevrigt et kapitel for sig selv. Vi stod op I god tur, spiste en god stor morgenmad med aeg, toast, cornflakes, kaffe og te. Det skulle vi ikke have gjort.. Vi fik koebt et par aviser, en til hver, bananer og dyre aebler og tisset af og alt var klappet og klart I bussen. Vi sad ikke engang proppet eller noget. OG vi moedte nogle rare amarikanere (Richard og Britney. Dem er der faktisk mange af. De var dog fra texas, saa jeg turde sgu ikke snakke om politik, selvom det er min naturlige impuls, naar jeg moeder amerikanere). Det hele gik egentlig godt. Lidt for godt.. I Indien vaenner man sig til, at naar heldet har vaeret med en I et godt stykke tid og tingene bare glider, stopper det ligesaa brat. Ganske underholdende, naar man har fattet, at det er saadan det er. Men det kan sgu vaere lidt haardt. Bussen til Rishikesh fra Delhi var om natten og det mest irriterrende var den ujaevne vej og den manglende soevn. Bussen til Dharamsala var meget anderledes. Den kom godt gennem Shimlas naere trafik med dytten og voldsomme sving og stejle bakker. Fint nok taenker man saa. Nu kan jeg hive avisen frem, laene mig tilbage og nyde udsigten og halvkede mig/halvsove lidt.. Oh, no mister Jacob, you are most certainly wrong.. Bussen koerer ikke specielt hurtigt, maaske 30 km/t hoejest, men vejen gaar nedad, er smal, der er modkoerende trafik (busser og lastbiler), ingen egentlig rabat, kun ned ned ned. Chauffoeren og billetkontrolloeren griner til hinanden og kigger lumsk smilende paa passagererne. De morer sig rigtigt. De venter bare paa den foerste portion braek.. Suk. Indenfor en halv time er baade SkoenAnna og jeg koeresyge. Og det er sgu slemt. Der er 9 timer tilbage og bussen droener bare ned ad bjerget med vejbump saa store som heste. Uff!! Jeg bliver helt svedig og jeg kan maerke min krop bliver som paralysereret af daarligdom. Tanken om 9 timer I denne tilstand, hvor succeskriteriet er ikke at braekke sig ud af vinduet og eventuelt faa en bus eller klippeside I hovedet, er naesten ikke til at holde ud. Jeg hoerer mig selv, at han dog for fanden bare kan koere lortet ud over bjergsiden og faa det overstaaet. Efter 2 timer sker der dog noget helt magisk. Jeg overgiver mig til den totalt ubehagelige situation, at bussen I svingene laener sig saa langt ud over siden, at det foles som om engang er blevet til nu. Og det bliver pludselig skaegt at rutsche ned ad bjerget. Senere hvor der ikke er saa meget fare paa faerde, men kun haarnaale-sving kommer kvalmen dog tilbage, men denne gang er det mere under kontrol.

Den stakkels Anna er her til morgen stadig koeresyg og har forsoegt at braekke sig, men det er vist ikke rigtig lykkedes. Det gaar dog langsomt bedre.

2008-07-18T07:01:00.000-07:00

Her sidder vi med de nuvaerende beboere. Kvinden med blomsterne er den tredje generation i huset. Den gamle kvinde er bedstemoderen. Vi har flere billeder, men det er et kaempe arbejde at uploade billeder i Indien, det tager en krig og man er ikke sikker paa det virker.. PARADOKSALT _ JEG SOM TROEE Indien var computerens land...

Mission completed!!!

2008-07-18T06:42:00.000-07:00

Anna: Idag har alting flasket sig og vi kan konkludere, at “our mission is completted”!!!! Igaar gik vi en tur op til the Vice Lodge, som idag er Acedamey of Advanced Study. Vi fik en rundtur I det gamle slot, som mest af alt minder om Hogwarts fra Harry Potter-filmene. (Hvis det ikke skal vare loegn, ligger det rent faktisk paa “Potter Hills”J. Det er sjovt at forestille sig lille betuttede Granny rende rundt under smukke valnoedetraeslofte eller rundt om det selvsamme mahognibord, som Gandhi ca. 20 aar efter sad ved og diskuterede Indiens politiske situation. Paa ViceLodge fik jeg oeje paa et gammelt kort fra 1927 af Shimla, og efter lidt tids naerstudering fandt vi baade Potmore Nursing Home og the Rooks Nest.
Min kloge og temmelig udholdende kaereste gik paa det gamle posthus, hvor han igen igen spurgte efter the Rooks Nest. Han har virkelig vaeret sej til alt det her – selv endda begaaet dokumentfalsk I sagens tjeneste jf. Harold SawyernavnetJ Og saa skete der noget!! Efter lidt diskussion paa postkontoret og lidt wobberling, fik vi at vide, at huset idag har skiftet navn til et hindi navn, som direkte oversat betyder “fiskehytte”. Det viste sig dog at vare langt mere end en fiskehytte.. Sir Viram Nanda er den nuvaerende ejer af huset, og han er chef for en teleforretning. I huset bor han sammen med sin kone, sine foraeldre, hans bedstemor, hans fars soster og nogle af hans yngre broedre. Rooks Nest er et gigantisk hus – sandsynligvis det stoerste I hele Shimla. Da hans bedstemor og hendes nu afdoede mand koebte det I 1960 var det stort og kunne kende gelaenderet paa de billeder, vi havde med af Granny og Grannys storesoester Anne paa verandaen. Huset var dengang aflangt og der var tre figurer paa taget, der forestilede fisk. I Shimla syntes folk, at huset lignede en fisk, og derfor blev det kendt under det navn istedet for Rooks Nest, som er et ord, der ikke giver nogen mening for den almene inder. Da de overtog huset var det alt for stort med 14 rum. De broed vaegge ned og delte ogsaa huset op I to, saa Rooks Nest faktisk er to adskilte huse idag. Igen er det I 2003 blvet totalrenoveret, saa ike engang murene er de samme. Mn navnet og grundarealt er der stadig. Omkring huset laa ganske rigtig the Rookery, som idag er ejet af en familie, hvor faderen har en militaerstilling. Dette hus var dog overhoveet ikke saa flot somThe Rooks Nest. Det lader til, at The Rookery og The Rooks Nest idag har byttet staus I forhld til, hvad der er det “store hus”. Der var mange andre huse, der hed noget med the Rooks. Bla. “Rooks Will og “Rook Home”. Men alle huse har idag ogsaa andre hindinavne, hvilket nok forklarer, hvorfor det har taget os saa mange dage at finde et hus, som tilsyneleande er kendt I hele byen. Den gamle bedstemor synes det var rigtig sjovt at vi kom. Hun kunne jo huske huset fra foer det blev renoveret. Og saa sagde hun, at min mormor var ung – 5 aar yngre end hende!! Jeg fortalte den dramatiske beretning om Harolds vandring I sneen med lille Rosemary paa armen fra foedselsansltalen til huset. Selovm det I fuglefart ikke er langt vaek , kan man sagtens forestile sig, at det har taget 2-3 timer med de stejle stigninger og sne til knaene! Mrs Nanda sagde, at det var rigtgt, at man bliver helt isloeret I Shimla om vinteren fordi man ikke kan komme nogle veje pga. Sne. Koeretojer duer simpelthen ikke. Hun sagde, at folk altid forsoget at planlaegge at faa boern, saa de skulle foede mellem marts og november I ShimlaJ. Det havde Sophia og Harold ikke lige taenkt paa, hva’? J
Saa I kan nok forstaa, at foler os tilfredse med vores sporloesindsats I Shimla. Vi glaeder os saadan til at fortaelle Granny om det. I morgen tage vi til Dhramsala og mcLeojd Ganj, som er det sted, hvor Dalai Lama holder til. Jeg hard et forresten meget bedre. Stadig hammerforkoelet, men det er der jo ikke noget at sige til nar man taenker pa det braette omskift I vejret, vi har oplevet. Men jeg har koebt et thermometer, og ingen feber. Saa alt e I dn skoenneste orden. Ingen malaria, far! Bare rolig.

Passioneret tumult, feber og snotpapir

2008-07-16T07:06:00.000-07:00

Anna: Som Jacob skriver, har idag vaeret praget af indisk kaos, bureuakrati og min snotnaese:)Vi startede dagen godt - jeg havde faaet sovet en masse, saa vi kaempede os ud i verden paa sporet af Grannys tidlige barndom. Det er virkelig en omfattende opgave vi har sat os paa, da vi gang paa gang bliver moedt af hindi eller wobberling heads. Komunikation er MEGET svaert. F.eks. kan selv hoejtuddannede ikke forstaa, naar vi udtaler selv simple engelske ord - det ligger aabenbart meget meget langt fra hindi syntaks. Vi statede dog alligevel dagen med oprejst pande og en kampgejst som en dr-udsendt med panfloejtemusik i baggrunden. Foerst paa statsbiblioteket efter gamle kort, hvor vi efter en del haandtegn og fagter bleve vist videre til et arkiv i den anden ende af byen, hvor den ellers venlige bibliotikar ikke forstod at vi oenskede gamle kort fra Shimla, og ikke bare gamle kort af tilfaeldige lande(!). Ogsaa ham fik vi langt langt om laenge forklaret, at vi var paa udkig efter oplysninger om min mormor og hendes familie. Derefter gik vi paa borgmesterkontoret, hvor der bleve heveet en gammel stovet bog frem, som ganske rigtig havde registreret Rosemarys foedsel og at familien boede i Rooks Nest. Da vi spurgte, om de kunne sige, HVOR the Rooks Nest laa, opstod der begejsret og passioneret tumult, hvor alle talte i munden paa hinanden. Vi fik et haandtegnet kort og en masse flimrende bemaerkninger, som dog viste sig ikke at vaere rigtigt. Men vi er paa sporet, og skal nok finde det. Folk kender i hvert fald godt The Rooks Nest.

Indisk bureaukrati

2008-07-16T06:05:00.000-07:00

Jacob: Idag laa Anna syg med feber og snotnaese (vi haaber ikke det er malaria, men vi holder noeje oeje med udviklingen. Hun har det i oevrigt bedre nu), saa jeg gik alene afsted hen til Municipal Office, hvor vi havde vaeret om morgenen og ansoegt om at at faa 3 kopier af den side, hvor Grannys foedsel blev registreret i januar 1930.
Det vidste sig hurtigt at de ikke rigtig havde faaet helt fat i hvad vi ville. Det kom som saedvanlig som en overraskelse, men efterhaanden kun som en lille. Inderne er ret soede og meget hjaelpsomme, men de forsoeger hele tiden at lave en god handel. Hjallerup marked er smurt ud over hele Indien i Jacob-tykt honning-madslag De kan absolut ikke engelsk. Nogle kan laese det, men tale det kan de altsaa ikke. Naa, men problemet var at vi ville bare have fotokopier af foedselsregistreringsbogen, men de var i gang med at udfaerdige 3 seperate nye foedselsattester. Jeg afholdt mig klogeligt fra at blande mig i processen, som tydeligt var meget slidsom for den gode inder paa det lille kontor med de mange mennesker. Nok fordi han ikke kunne engelsk eller laese det. Men det lykkedes at faa de 3 nye foedselsatteser gjort faerdige efter de var skrevet, tjekket, godkendt med stempel og underskrevet og vel at maerke af 4 forskellige.
Noget andet pudsigt i processen opstod da den inder der skrev attesterne ville have mig til at skrive under som Harold Sawyer, Annas oldefar/Grannys far, for at kvittere for modtagelsen af attesterne. Jeg taenkte naarh ja hva skidt, det kan jeg da godt, hvis det ville glaede inderen og jeg var aerligt talt lidt traet paa det tidspunkt i processen og ville bare have kopierne og komme hjem til Anna med noget frisk juice og en pizza, saa jeg skrev med mine kravetaer navnet paa Anna oldefar paa den application vi tidligere paa dagen havde skrevet. Hurtigt gik det op for den gode mand, at min skrift og den som stod i foedselsregistreringsbogen langtfra var den samme (ingen dumme kommentarer her MOR!). Det gik formentlig ogsaa op for manden paa davaerende tidspunkt, at jeg naeppe var ca 130 aar gammel. Han blev hverken fornaermet eller kom med andre synlige udtryk af irritation eller skuffelse han gik bare videre efter han vel saa nok bare ikke lige fattede hvordan det hang sammen. Lidt efter spurgte han ind til hvem jeg var og for ikke at goere tingene komplicerede sagde jeg Rosemary (Granny) var min mormor. Det hele var en meget fin balancegang, hvor det galdt om at fortaelle praecis det, som var noedvendigt, for at processen kan koere videre og intet andet ellers ville hele kontoret smelte sammen efter en stress-agtig overanstrengelse. Hvis folkene paa kontoret stoedte ind i noget de ikke forstod, stimlede de allesammen sammen om den person, der sad med det omhandlede uforstaaelige stykke information og forsoegte saa efter bedste evne at overbevise hinanden om betydningen med raab, rynken paa naesen, lange alvorlige blikke, fagter, generelle hovedbrud og alvorsminer. Det kunne godt tage et stykke tid inden gemytterne faldt til ro igen. Det var en rigtig sjov oplevelse at sidde og beskue indisk bureaukrati lidt paa afstand.
Shimla er for resten et helt fortryllende sted. HEr er saa utroligt stejlt at vi begge synes det er haardt at gaa de 5 min op til hotellet fra Christ Church paa The Ridge. Om aftenen i sengen med lukkede oejne faar jeg smaa anfald af hoejdeskraek ved tanken om hotellets fysiske placering paa en meget stejl skraent eller snarere bjergside, men det er ogsaa lidt spaendende og heldigvis kan jeg godt falde i soevn. Ja, her er virkelig rart i Shimla.

SHIMLA

2008-07-15T05:56:00.000-07:00

Anna: Jeg skriver idag saerligt til dig, soede granny, for at fortaelle om vores rejse til din foedeby, Shimla.
Vi kom hertil med tog fra Haridwar til Kalka via en by, der hedder Ambala. En stor oplevelse bare det at koere i tog, saa det fortaeller jeg ogsaa lige lidt om:) I teorien har indierne et ret struktureret jernbanesystem med faste togtider og reserverede saeder. Men paa mange maader er det som om det slet ikke kan forenes med hvordan alt andet er, og togsystemet virker derfor paa mange maader til at stride mod indiernes fattevne - kan det virkelig passe, at der ikke er nogne grund til at skubbe, mase eller gaa i panik..? Can’t be!!!. Det var simpelthen saa sjovt at se hvordan store maend svendte tran og i desperation hoppede ind gennem vinduerne for efter en masse tumult og stress at finde deres plads og saa ellers sidde og vente ca 15 min paa, at toget afgik rettidigt og heltr perfekt som det skulle

Vi ankom til den smukke koelige bjergby, Shimla. i gaar eftermiddags efter en togtur I det saakaldte toy train fra Kalka. Et rigtigt lille fut fut tog, som ogsaa var der paa din tid, Granny. Vi koerte gennem 102 tunneller spraengt I bjergene. I gamle dage var det en usagt norm, at de unge kaerestepar holdt I haanden eller maaske endda snoed sig til et lille kys I ly af moerket. Desvaere havde de I voresd kupe installeret en lille elektrisk lampe, saa der var ikke megen myssen hos os.. Men fra de andre kupeer kune man hoere hujen og leen. Det var ret soedt. Inderne er jo ellers MEGET strenge med, hvad man kan tilade at goere offentlige steder.

I Shimla er det nemt at se, hvordan det har vaeret britisk. Den kristine kirke staar idyllisk og lysegul paa Scandal Point, og man kan faa pony rides og trekantede cucumber sandwich paa hvidt oekonomitoast. Vi har billeder med fra din barndom ogh dit foedselsbevis. Umiddelbart virker det svaert at finde the Rockes Nest, fordi de fleste, der bor her nu er tilflyttere og inderne er ikke saa gode til dette der med registrering og arkiver.. Vi har set masser af billeder fra dengang, men vi maa ogsaa erkende at wooden bungalows var det typiske hus I hele Shimla paa den tid.. Men vi har flere dage og flere ideer til, hvad vi kan goere for at naerme os noget information. Og vi skal jo ogsaa hen og se The Vice Lodge, som idag er et form for arkedemi.
MEN MEN vi har skam ogsaa fundet lidt om dig, Granny! Paa din foedselsattest staar der, at du er foedt paa Portmore Nursing Home. Portmore Nursing Home blev revet ned I 1947, men er idag en skole. Vi tog hen og snakkede med rektoren, som boed os paa te og foreslog, at the Rockery og the Rockes Nest maaske laa I et bestemt omraade af byen, som var typisk optaget af britter paa den tid. Saa der skal vi I hvert fald hen. Ved siden af Portmore School (tidligere nursing home) var der en foedselsansalt, som tilsyneladende plejede at vaere det Portmore generelle hospital - dvs. The nursing home var en del af det generelle hospital. Vi var rundt og se den gamle afdeling og vi talte med den overleage, som “regerer” hospitalet. Desvaere er der ingen registreringer fra foer Indien blev uafhaengig, men de synes tydeleigvis det var sjovt og pudsigt at se din attest og at jeg -dit barnebarn, nu var her.

The toy train paa vej til Shimla:

Ventetid i Haridwar

2008-07-13T00:35:00.000-07:00

Jacob: Saa er vi paa vejen igen. Lige nu sidder jeg Haridwar paa en internet-café, hvis man kan kalde en beskidt baas en café. Meget indisk sidder der en fed man dog laver ikke en skid ved computeren og vi spoerger saa om vi kan bruge den. Det kan vi godt efter nogen toeven. Stedet er dogh markeret som et sted,hvor man kan komme online. Men saadan er det bare hele tiden her. Hvis man gaar ind og saetter sig paa en restaurant, (ikke at forveksle med hvad man I DK ville kalde en restaurant, selbstverstaendlich) spoerger efter en lassi, som er den mest almindelige drik i Indien naest efter vand og cola, ser inderen stadig ud som om han lige foerst skal komme sig efter at vaere faldet ned fra maanen, finde ud af han er i Indien, at han er inder, hvor i Indien han er, om han kan tale og til sidst at han arbejder paa en restaurant-agtig butik, jeg for fremtiden vil kalde en madslynge. Meget indisk og meget charmerende, hvis man ikke er lidt oer efter en lang dags oplevelser.

Vi er paa vej til Shimla via Haridwar, Ambala og Kalka. Kalka skulle vi gerne naa I aften klokken 21.30, I morgen tager vi saa med “Toy Train” gennem 102 tunneller op I bjergene til Shimla.

Anna: Konfronteret med det pulserende og snaskede Indien udenfor det idylliske Rishikesh - vores foerste opgave er at vaere meget obs paa, hvad vi spiser – I Rishikesh har vi levet forholdsvis sundt efter indiske standarder - i hvert fald ikke vaeret udsat for den maengde olie, som der ellers kendetegner indisk mad:) Jeg har efterhaanden fundet ud af, at jeg skal spise som de fattigeste for at kunne bade taale og lide det. Jo finere mad – jo mere olie og sukker, lader det til at vareJ
Om lidt skal vi med toget. Jeg glaeder mig til at komme paa farten igen, og efterhaanden som vi har vaeret her, bliver vi ogsaa bedre til at manoerere de mange saelgere og hustlere, som findes. Smaa succesoplevelser er ikke at kimse af – man foeler sig bare saa staerk og sej, naar man gennemskuer dumme turistfaelder.
Paa gaden i Rishikesh moedte vi ellers en af mine medstuderende, Ditte, og hendes kaereste.. Meget pudsigt – saa vi fik lige fordoejet lidt rejseindtryk med aarhusianske briller.
Og saa er der jo sket noget ganske forfaerdeligt. Alle vores billeder vi har taget fra foer vi var paa adventure i Beatlesashrammet er paa mystsisk vis forsvundet fra mit usb-stik. Det er bare SAA aergeligt - jeg var paa graadens rand, som en lille pige, der har tabt sin is. Men Jacob er fornuftig og rationel, og han tog initiativ til en lille meditationsoevelse, hvor vi vinkede farvel til billederne og konkluderede, at vi jo stadig har oplevelserne i vores erindringer. Desuden var de foeste billeder fra Delhi jo mest bare turistsevaerdigheder og vores glade ansigter, og det er alligevel ikke nogle smukke billeder, som vi ville fremkalde og haenge op paa vaeggen. Og vi kommer til Delhi igen, naar vi skal til Agra. De billeder, som specielt fortalte noget, har vi uploaded, saa dem har vi jo paa ‘en eller anden made allerede vist jer.
Haabert i har det godt. Hvis ikke vi naar til internet inden den 15. juli, maa vi hellere sige STORT TILLYKKE til Nanna og Rune, som skal giftes tirsdag!!! Haaber I faar en fantastisk dag og alt mulig held og lykke med fremtiden og jeres tosomhed.

2008-07-10T07:41:00.000-07:00

Her er tuen Anna kravlede ned i!!

2008-07-10T05:41:00.000-07:00

Jacob: Den roede plet i panden paa os og alle de andre pletter man faar i panden betyder vist noget, men jeg aner ikke hvad. Det ermeget almindeligt at moede en gammel mand paa gaden, der tvaerer noget i panden paa folk og han skal saa have lidt penge for det. Saa nej ingen konkret betydning, jeg tror bare vi leger med. Fx var vi oppe i et slags tempel-taarn og paa toppen sad saa en gut man skulle saette sig ind til give 5 rupees og saa fik man lidt smurt i panden og noget sukker i haanden. Anna fortaeller mifg lige at det betyder det tredje oeje. Og det tredje oeje er saadan lidt 6. sans-agtig eller indsigt i vores sjaeleliv.
I dag stod den paa eventyr efter vi havde faaet fremtryllet noget rigtig kaffe til Anna, saa hovedpinen gik vaek. Vi gik paa jagt efter den Ashram Beatles besoegte i 1968. De fire herrer fik vist meget forskelligt ud af opholdet. Lennon tog foerst hjem og synes efterfoelgende det var noget pjat, Harrisson derimod forlod vist aldrig helt Rishikesh og det spirituelle.
Vi havde moedt Sunshine i bussen paa vej til Rishikesh og da vi besoegte hende nogle dage senere, foratlte hun at ashrammen var forladt for 7 aar siden. Den laa i udkanten af den samme vej vores ashram ligger paa, men junglen eller skoven skulle allerede have gjort sit indtog. For at komme ind skulle man bestikke en vagt og saa var man ellers paa egen haand rundt i ruinerne. Der skulle ogsaa findes et underjordisk tempel paa stedet og den hytte (nr 9) som Lennon havde boet i, kunne man muligvis ogsaa finde.
Vi fandt stedet, der maatte vaere det rigtige. Sunshine havde nemlig ogsaa fortalt, at der var bistade-agtige smaa hytter paa omraadet. Vi kunne ikke finde en indgang eller den vagt vi skulle bestikke for at komme ind, saa jeg kravlede over muren og Anna var hurtig til at finde et hul at kravle igennem. Omraadet var helt mosset til og der var meget glat op ad bakken til selve bygningerne. De smaa hytter folk boede i er lavet af sten fra Ganges fik vi senere fortalt. Og da vi fandt Lennons hytte kan det sgu ikke undre han skred saa hurtigt. Det var jo simpelthen bare en kold stenhuleagtig tue uden noget guf for vesterlaendinge. Det har sgu nok vaeret for simpelt alligevel for ham, men who knows? Maaske McCartney fik en bedre tue med rundere sten eller hans udleverede potte var stoerre end Johns. Det ville jeg sgu heller ikke finde mig i.
Men som det ofte gaar i Indien leder man efter een ting, men finder noget helt andet. Vi gik lidt rundt i de moerke forladte bygninger med medbragte pandelamper, da vi fandt en nordmand og en tysker, som havde shanghaiet en lokal hashrygende og hyggelig fjollerik til at vise sig rundt. Han tog ogsaa os med rundt og stedet var simpelthen bare meget stoerre end vi havde troet. Han tog os lidt rundt og viste os bla yoga-hallen og nogle tunneler med dybe vandhuller og flagermus.
Vi kom ogsaa op til det "underjordiske tempel", men blev ret overraskede, for det laa paa toppen af en 4 etagers bygning. Oven paa bygningen stod der nogle tuer man skulle kravle ned i. Dernede var "templet". Det viste sig at vaere et lille rundt rum som havde en fantastisk rumklang. Det skulle jeg dog ikke nyde noeget af, min hoejdeskraek bad mig paent opgive forsoeget halvvejs oppe, saa jeg maa noejes med min modige kaerestes beretning. Saadan Anna! Jeg kunne lige se mig selv smutte paa de regnvaade jerntrin og udover bygningen 30 meter ned paa en skraent uff!! Det var egentlig ret fantastisk at gaa paa opdagelse i skoven efter forladte bygninger. Og saa havde selveste Beatles jo vandret rundt i omraadet for 40 aar siden!
Paa vejen ud smuttede vi samme vej forbi vagten. Han saa os og var sikkert ganske utilfreds med at gaa glip af sine 40 rp. Den gode hashmand fik 100 rp. Han faldt nemlig noget saa voldsomt ned af nogle trapper og havde staet paa hovedet for os (bogstaveligt talt).
Jeg har det ret godt her i Rishikesh og er faldet godt til. Maden varierer lidt og den smager faktisk godt efter et stykke tids tilvaenning. Man kan ogsaa koebe en avis om morgenen paa engelsk og chai er der masser af med masser af sukker OG vi faar det til morgenmad! Jeg haaber virkelig resten af turen bliver ligesaa dejlig og rolig og rig som her. Noget af det bedste er ogsaa alle de mennesker man hele tiden moeder. Folk kommer i et godt og imoedekommende humoer her, tror jeg. Uanset om man er spirituel eller ej, er her en rigtig god stemning.

2008-07-09T22:33:00.000-07:00

Anna:Torsdag formiddag i Risishikesh har vi fundet RIGTIG FILTERKAFFE til
mig:) Jeg har gjort mig den skraemmenede erkendselse, at jeg rent
faktisk har vaeret fysisk afhaengig af kaffe - det er meget
skraemmende, og jeg har lovet mig selv at revurdere mig daglige
kaffeforbrug paa det kraftigste, naar jeg kommer hjem igen - hoejst to
kopper om dagen, ogsaa i eksamenstiden:) Selvfoelig spiller ogsaa
varmen ind, lydende og alt beskaeftigelsen med selvindsigt, men den
primaere faktor til, at jeg konstant render rundt med en
eksplosiuonsagtig hovedpine er helt klart, at jeg ikke er dopet af
kofein.. Skraemmende!! Noget skidt. Saa jeg er paa hardcore afvaenning
med abstinenser som en anden narkoman. Men en enkelt kop kaffe var nu
simpelthen himmelsk.. To kilo lettere er mit hovedchakra nu:)
Vi har det ellers sjovt og oplever virkelig nogle undertfundige ting..
Omkring vores yoga er vi begyndt at gaa til en tidilig yogatime inden
vores "almindelige" klokken 8.. Dette foregaar efter morgenceremoni
klokken 5 og varer halvanden time. Det er noget af det mest finurlige
yoga jeg nogensinde har oplevet og har virkelig meget lidt tilfaelles
med de sterereotypiske asanas (stillinger), som vi dyrker i vesten.
Vores yoi er 98 aar,har et laaaangt hvidt skaeg og vejer ca 35 kilo.
Han kan stort set ikke engelsk, hvilket dog ikke forhindrer ham i at
fyre jokes af eller skaelde os ud paa hindi.. Det er noget af en
oplevelse. Et lilebitte slangemenneske, som i forgaars fik Jacob til at
kravle op paa ryggen af ham, mens han boejede sig fremover, saa hans
lille naese roerte hans knae.. Af oevelser hos ham skal vi lave
maerkelig hyperventilation, grine, broele som en tiger eller loebe paa
stedet efterfulgt at "frossen" tilstand med boejede knae og strakte
arme i maaske 3 minutter. Paa holdet er alle mulige, som bor paa
ashrammet - ligefra os hvide hoveder til en gammel indisk dame, der
altid kommer for sent, om som vores yogi elsker at skaelde ud, til en
lille laekker unge paa to aar, som kilder 'en under taerne, naar man
ligger i doedmandsstillingen:)
Jacob er vaeldig populaer hernede og er rigtig god til at "bonde" med
alle med hans charmerende gemyt. Ogsaa vores kok i ashrammet lader til
at synes at min dejlige kaerste er utrolig interresant og har udviklet
en stor omsorg og bekymring for, om Jacob nu spiser sine groensager.
Hvis vores kok ikke mener, at Jacob har oeset nok groensager op paa sin
tallerken, kommer han storsmilende til undsaetning med en ordenlig
portion specielt til Jacob, som han placerer paa hans tallerken og i
spaending venter paa, at Jacob skal spise det og sige "mmm".. Det der
med personlige graenser og intimsphaeren er aabenbart ikke noget de
kender til her i Indien.. For dem er det helt acceptabelt naermest at
kravle ind i naesen paa 'en, mens man sidder og spiser. Det er noget af
en antropologisk erfaring, som man bare maa huske at observere med et
smil uden at blive irriteret.
Og Christian - faenomenet med "the wobberling head" er mere udbredt,
ind vi havde faaet indtryk af for dig. Det er SAA sjovt! For det
ikke-indviede kan man opsummere dette faenomen som en maerkelig
elastisk bevaegelkse med halsen, der faar hovedet til at danse
"mavedans". Tilsyneladende sker bevaegelsen, naar inderne paa en eller
anden maade oensker at naerme sig os, skabe enighed eller alliance, men
bruges ogsaa, naar de ikke helt fatter, hvad det er vi siger eller
helst ikke vil svare ja eller nej. For dem, der har rejst i Mellem- og
Sydamerika kan man maaske sammenligne det lidt med " si pues" \ dvs.
maaske, "det kan vaere", "tja" eller noget i den stil. Vi er begge
overraksede over, hvor svaert det faktisk er for dem at forstaa
engelsk. En simpel saetning som "what is your name" kraever energiske
haandtegn og overdreven artikulation, faar at de forstaa hvad man
mener. Og naar de vil vide, hvor vi kommer fra, horer vi ofte
saetningen " Where you palace is?". Det sjoveste er, at de virker til
at have ondt af os, fordi vi er saa emormt daarlige til at tale
engelsk..
Haaber I har det godt.Vi har hoert fra Frede og laest anmeldelser af Leonard Cohen -koncerten i Aarhus, som lader til at have vaeret helt vildt fantastsisk. Vi haaber, at folk, der var med, havde en smuk oplevelse.

2008-07-08T08:31:00.000-07:00

Rishikesh: To glade danskere foeler sig fredfyldte og sorgloese efter at have faaet to "malaer" af en indisk venlig mand(bedekaeder bestaaende af en bestemt slags noed, der respraestenterer Shivas oejne).

2008-07-08T08:26:00.000-07:00

Her sidder en glad han-abe.. Stranden vi sad paa havde faktisk for nylig taget 6 mennesker livet og 10 min efter det her billede kom politiet og bad os paent finde et andet sted. Her havde jeg ogsaa en fin lille samtale om korruption med en lespende, indisk statsansat. De har egentlig ret meget selvironi (heldigvis)

2008-07-08T08:21:00.000-07:00

En hel familie har forelsket sig i Anna. Inderne er helt tossede med at faa billeder af den hvide mand. Lidt maerkeligt for vi har vaeret her i mindst 200 aar. Og ja man er sgu lidt et objekt for dem. De vil som regel bare hilse, spoerge efter hjemland og hage et billede.

2008-07-08T08:19:00.000-07:00

Hjemme paa vores fantastiske vaerelse med udsigt over Ganges efter at have vaeret en tur i et tempel, hvor vi fik et fint roedt "stempel" i panden efter at have smidt 10 rupees:)

2008-07-08T08:13:00.001-07:00

Jacob i fri dressur (get it? dress-ur :)

2008-07-06T08:11:00.000-07:00

Hilsen til Liva og Nete fra Far, Anna og hunden Kurt

2008-07-06T08:05:00.000-07:00

Lotustemplet

en tur i en tuc-tuc

2008-07-06T07:42:00.000-07:00

Aftensang ved Ganges

2008-07-06T00:18:00.000-07:00

Anna: Den daglige aftensceremoni til aere for Gangesfloden.

BILLEDER!!

2008-07-06T00:06:00.000-07:00

Jacob: Det er virkelig dejligt at vaere kommet ud af Delhi. Foej hvor var der forurenet. Man svedte noget sved jeg ikke troede var muligt. Naermest som om ens krop producerede en slags gele som bare lagde sig i et lag uden paa kroppen. Og det blev saa blandet med stoev, stoev, tung smog, roeg fra roegelsespinde og stoev og stoev og stoev. Da vi sad i bussen paa vej herop med vinduet aabent kunnae man maerke den lidt koelige luft som foelge af blaesten, men ogsaa smaa korn af skidt og stoev der konstant rammer ansigtet. AAADDDDRRRRR!!!! Da vi saa kom til Rishikesh, som det i oevrigt tog os en god time at finde ud af vi overhovedet var i (inderne kan engelsk, men ikke udtale det saa vi kan forstaa det), var klokken 5 om morgenen og alt var lukket. Saa det var rigtig haardt at skulle bruge ca en time paa at finde det sted vi skal vaere. Jeg kan huske at Delhi-gele sad paa min krop i 2 dage efter vi kom til Rishikesh. Det er fandme foerste gabg jeg har vasket mig grundigt (med tysk saebe endda!!) og ikke vaere ren. Foej foej foej! Men her er der meget bedre med hensyn til forurening og klima. Man har stadig brug for aircondition, men det er fint behageligt generelt.
Vi bor i en ashram, saadan et lidt klosteragtigt sted, men men men vi har et fedt vaerelse og folk er sgu ikke saa hellige naar det kommer til stykket. Man kan goere det meget hardcore og mere tilbagelaenet. Fx er der noget faellesboen om morgenen klokken 5.. Der sover jeg altsaa, men det skal proeves at vaere med inden vi rejser igen.
Det er ret svaert for mig med al den spiritualitet, for jeg er slet ikke vant til det og Anna glider mere bare ind i det. Saa jeg bruger meget tid paa at finde uad af hvordan man lige skjal manoevrere i det. Umiddelbart tager jeg egentlig ret meget afstand fra det og synses det er totalt boevet, men efter et stykke tid finder jeg ud af at de egentlig ikke vil dig noget, man kan goere tingene paa sin egen maade. Der er ikke et anmassende og herskerisk traek som der fx er ved islam (min mening). Og det goer at en taenksom katolik som mig faktisk bare kan laene sig tilbage og nyde roen og taenke lidt over den indiske kultur generelt.
Med hensyn til det spirituelle og gode budskaber om at man skal vaere god og soege gud har de fat i den lange ende (bortset fra det med at man skal oploeses i gud, det er sgu for anti-jordisk. Kierkegaard begik samme fejl, faehoved). Problemet er at det sgu ikke er religion og spiritualitet der de seneste aar har skabt den oekonomiske fremgang indien har opnaaet siden ca 1990. Tvaertimod vil jeg have en tilboejelighed til at sige. Efter min mening boer spiritualitet bruges til at balancere et samfund, der fundamentalt er velfungerende (laes: vestligt). Paa den anden side giver spiritualitet folk uden en chance etindhold, de ellers ville have svaer ved at maerke. Jeg bryder mig sgu heller ikke om den rangering af mennesker, der foelger af at udvise mere eller mindre spiritualitet. Det goer tingene statisk og fastholder tankemoenstre. Naar disse lidt haarde ord er sagt, maa det ogsaa erkendes at Indien har noget helt saerligt at byde paa, og ikke mindst deres helt egen afslappede maade at goere tingene paa (i hvert fald her i Hippie-land Rishikesh).
Dertil skal tilfoejes at det er rigtig spaendende at se og hoere og maerke de fremmede lyde og mennesker. Landskabet omkring os er helt fantastisk og meget anderledes end noget jeg tidligere har set. Byen ligger i en dal, paa begge sider af Ganges.
I gaar stod jeg med begge foedder i Ganges paa saadan en trappe, der leder ned i vandet. Det var en helt vildt sej oplevelse og foeltes ret magisk at staa der omkranset af troende hinduer, der jo opfatter Ganges som en gudinde, der flyder fra Shivas hoved( eller fra Vishnus taa!!).
Yoga og meditation er ret fedt for vi faar enetimer af en laerer, som er rigtig flink og igen er det paa en meget rolig og ikke anmassende maade, saa folk som mig sagtens bare kan nyde roen og faa en rigtig stor oplevelse ud af det.
Vi spiser i ashrammen og det er lidt kedeligt, men ogsaa sundt og ret graenseoverskridde for mig at skulle spise saa ens og fedtfattigt i en hel uge. Det maa jeg lige vaenne mig til, for det ville vare rart at faa lidt sundere kostvaner ud af turen.
Ps Anna er laekker, naar hun dyrker yoga, men ogsaa fascinerende for hun kan faa benene helt over bag hovedet. Fedt!! Det kan jeg sgu ikke endnu. Ellers er alt godt og jeg kan ikke huske mere nu.

Chanti chanti

2008-07-04T23:28:00.000-07:00

Anna: Helt klistret ind i laekkeer soed mangosaft har jeg sat mig paa en internetcafee i fredelige og venlige Rishikesh, some er en hellig by langs Ganges domineret af spritualitet, yoga, massage, meditation, mantras, astrologi, tarot, healing og RO . Pigrimme fra hele Indien er her. Jeg kan i det fjerne hoere Hare Krishna/ sang fra munke og lidt laengere vaek tror jeg nogle boern har frikvarter. Vi er roeget ned I et helt andet tempo og har det skoent. Indene er saa utrolig geastfri, rolige og venlige - en helt anden mentalitet end vi oplevede i den pulserende Delhi, der virker til at vaere i fuld fart hele tiden paa en naesten aggressive made uden kerne eller tid til eftertanke.
Men her i Rishikesh er det som sagt noget helt helt andet. Overalt moeder vi smilende og fortallenede mennekser, der hilser os med #namaste# (dvs jeg hilser guden I dig) og chanti chanti (fred, fred). Idag har vi hatft en lang snak med en laege i oedipati , som bl.a gav os hans velsignelse og en bedekrans hver. Vi har indlogeret os paa et smukt ashram som naermest de eneste ikke-indere, virker det til. Ashrammet aemmer af sindsro og vaeren i nuet. Masser af gudefigurer er spredt rundt i groenne gardhaver og alt er skabt af koelig marmor. Fra vores vindue kan vi se den brusende Ganges, og om aftenen er der ceremoni til aere for floden (dvs. den rene og livsgivende gudinde Ganga, som udspringer fra Shivas hoved. Saa synger hele byen, klapper og sender deres tak afsted ud i floden i form af blomster og flydende lys. 3 gange om dagen spiser vi vegansk mad paa gulvet i spisesalen i ashrammet. Det er en stor oplevelse - ogsaa for Jacob, som ogsaa er vildt begejstret for det hele. Vi faar en times yogaundervisning om morgenen og en halv times meditationsundervisning om eftermidaggen. Vores laerer hedder Manji - han virker umiddelbart kompetent og serioes, selvom vi indtil videre kun har vaeret til undervisning to gange. Foerste gang var til mediation, hvor Jacob faldt i soevn I doedmandsstillingen Puh ha, men vi var nu ogsaa kvaestede efter en lang busstur om natten. Vi bliver nok I Rishikesh noget tid. Her er saa dejligt.
Stadig problemer med at uploade billeder – for det foesrte har ikke alle pc=er usb/indgang og for det andet tror jeg maaske, at jeg har en forkert ledning til mit kamera. Men vi arbejder paa sagen. Om ikke andet maa vi paa et tidspunkt faa lavet en cd/rom af vores villeder paa kameraet, som vi kan bruge ti at laegge billeder ud.
Skal hilse fra Jacob, som pt laeger der hjemme og fordoejer alle indtrykkene.

2. dag i Delhi

2008-07-03T05:25:00.001-07:00

JAcob: Noget sjovt: At koere i autorickshaw! De er totalt frygtloese og dykker uden problemer ind foran en bus. De synes at tro at dornet de naermest staar paa konstant kan give dem et kortvarigt skjold og jeg giver ikke laengere meget for kamikaze-piloter fra japan. Inderne derimod, de kaster sig glaedeligt ud i trafiken med livet som indsats og overlever.. for det meste. Noget helt andet er saa at luften i Delhi er mere beskidt og skadelig for lungerne end hvad der kommer ud af udstoedningen pa de fleste danske biler. Alt skidtet sidder bare i skaegget og hver dag opbygger man bare saden at lag fedt pa sig bestaende af: fedt, skidt og oeg, solcreme og myggespray og lidt tis (her lugter lidt engang i mellem, de pisser jo ogsaa hvor det passer dem. De vender dog ryggen til). Men men men for 70 rp. Faar man virkelig en sjov og farlig tur gennem byen. Det r fandme fee!

Noget traels: Den lidt for dyre restaurant vi fik forvildet os ind pa. I alt blev det ca 900 rp = 100 kr. Det var samaend ok, men det er sgu ike til at holde ud at der er en til at abne doeren fra terrassen og ind, en til at vise dig henh til trappen en til at fortaelle dig hvor toilettet er er, en til at aabne doeren til toilettet og en til at smile til dig men s det hele finder sted. Jaja saa ma man ogsa sla koldt vand i blodet og erkende aty man jo faktisk er en omvandrende saek penge. Og det var da ogsa sjovt, men altsa graensen garr hvor de folder servietten ud og laegger den i skoedet pa dig som om man var en retard.

Vi kaemper lidt med billederne. Lige nu giver maskinen kun Anna stoed. IRRITERENDE! Men Men Men det kjommer nok.

Noget skraemmende: Ventilatorerne!! De koerer sa huirtigt at hvis de ryger af og man er uheldig, naar man kun at se ens krop synke sammen ovre fra den naermeste krog.
Dagens eksperiment: Sure soldater der passede pa diverse pingers (betydningsfulde folk) staltraadshegnsomkransede palaeerr. 7 ud af 7 hilste tilbage! Ja, de er soede i Indien. Faktisk er de tit sa soede at vi skeptiske danskere ike rigtig tror paa dem for de virker for flinke. Men det er vist bare deres made at vaere paa.

I aften tager vi med dejlig ac-bus til Haradwar. Og derfra videre til Rishikesh.

Ankomst :)

2008-07-02T04:46:00.000-07:00

Jacob: Saa for soeren da! Nu er vi kommet til Delhi og alt er godt.
Vi har brugt dagen paa at droene rundt i en taxa og skynde os at stige ud og tagebilleder og saa ind igen.
Inderne er meget forskellige. Det er meget tydeligt at se at der er hoej og lav. Fx da vi kom ud af lufthavnen og heden ramte som om vi var gaaet ind i en sauna, sad der nogle meget usle(at se paa) mennesker og sov midt i al larmen. I morges sad vi ved vinduet og saa kommer der mennesker og tigger, typisk kvinder med boern. Uf det er ikke saa rart, men man vaenner sig til det meget hurtigt. Ellers kan man vel lige saa godt tage hjem igen.
Idag har vi set: Gandhis kremeringssted, Lotus-templet og noget jeg allerede har glemt, naarh nej vi saa ogsaa regeringskvarteret og jeg fik skrevet en afskedshilsen til en doed general, som blev mindet under Gate of India. JEg skulle bare hen og se hvad folk skrev og saa kom en soldat hen og spurgte om jeg ville skrive noget, jeg svarede at jeg ikke kendte ham. Saa fik jeg en lang forklaring med at han var en helt og saa maatte jeg jo til at skrive det. Man maa jo vaere hoeflig.

Anna: Min indre backpacker er rigtig vaagnet op igen - jeg foeler mig helt hoej af alle farverne, lugtene og indtrykkene, selvom varmen er lidt haard for mig.. Puh ha, en luftfugtughed paa 78 procent er altsaa lige en kende for meget.. Men synes ellers der er mange ting fra Sydamerika, som gaar igen / den der fuldstaendige ulogiske opbygning eller maaske ligefrem mangel paa struktur baade i forhold til samtaler, historier, arkitektur eler argumentation.. Det er lidt sjovt. F.eks. ville Jacob vide, hvor lang en normal arbejdsdag i Indien er - til dette fik vi svaret, at Delhi er rund - ikke firkantet..! Men ellers mange gode pointer, de kaere indere kommer med. Vores guide mente f.eks. helt sikert, at det var , som ville have til Indien, fordi kvinder altid vil opleve og rejse, og maend meget hellere vil vaere hjemme i sikkerhed.. Det grinede vi lidt af..
Lotustemplet idag gjorde et stort indtryk paa mig. Formet som en stor hvid lotsblomst midt i alt det groenne staar et multireligioest bedetempel og opfordrer til fred og fokus paa faellesnaevnere i alle religioner. Det var meget smukt og i selve bygningens form kune man fornemme, hvordan der baade var plads til hinduisme (lotus), islam (den runde form som en moske), joededom (Davidssjernen i loftet) og kristendommen (den hvide marmor og runde himelhvaelving som i en smuk kirke). En smuk boen (se mor:):
God
grant that the light og unity
may envelop the whole earth
and that the seal
the Kingdom is God's
may be stamped upon the
brow of all its peoples
(Baha 'u'llah")
I morgen aften tager vi videre paa farten. Vi har besluttet os til foerst at tage til Rishikish paa yogaskole, da det giver meere mening geografisk set. Saa vi bytter lige lidt rundt paa planen.
Haaber I allesamen har det godt. Kram fra en svedig Jacob og Anna

Anna i skoven

2008-06-16T14:03:00.000-07:00

Halløj

2008-06-16T13:59:00.001-07:00

FUCK JEG GLÆDER MIG!!!!